Professionel terapi

Min terapi er baseret på mange års erfaring i arbejdet med børn/unge, voksne og familier.

Mit grundsyn er, at vi mennesker gør det bedste, vi kan. Der er en grund til at gøre det, vi gør. En grund til at vi har det, som vi har det. Terapi kan være med til at ændre fastlåste mønstre, og finde en vej ind til sig selv, og være med til at håndtere tilværelsen på en mere hensigtsmæssig måde. Terapi giver mulighed for personlig udvikling.

I terapien tager jeg udgangspunkt i relationen. Jeg lægger vægt på en ligeværdig dialog, tillid og god kontakt, da jeg mener, at det er udgangspunkt for, at vi mennesker kan udvikle os. Som terapeut har jeg ingen forventninger til dig om, at du er forberedt til mødet. Du behøver ikke fortælle din historie eler have et specifikt problem. Det, som er vigtigt for dig vil vise sig i samtalen mellem dig og mig. Herefter kan vi sammen sætte en dagsorden, som vi arbejder efter. Jeg har ingen løsninger, råd eller hurtige svar, men jeg kan støtte dig på rejsen og lære dig selv bedre at kende.

Hvorfor terapi?
Der kan komme tidspunkter i livet, hvor der er brug for hjælp i form af terapi eller rådgivning, når noget i dit liv ikke er, som du ønsker, det skal være.
Terapi giver dig plads og ro til at finde ud af, hvad der foregår i dig, og hvorfor du føler, reagerer og handler, som du gør.
Nogle gange udløses behovet for hjælp udefra af akutte hændelser i vores liv.
Andre gange har vi bare lyst til at ændre på gamle indgroede vaner, og har brug for hjælp til at ændre processen.
Dette gælder både for den enkelte, som for par og hele familien.

Jeg tilbyder

Afslappende omgivelser

Min konsultation ligger i et naturskønt område ned til Birksø/Gudenåen.
Her hersker ro og harmoni i en afslappet atmosfære.

Jeg samarbejder med